På denne side har vi samlet genveje til information fra Udlændingestyrelsen, som er målrettet kommunerne.
Kommunerne har på en række områder pligt til at indberette oplysninger til Udlændingestyrelsen.
En flygtning, der får opholdstilladelse i Danmark, og som ikke tidligere har haft dansk opholdstilladelse, er omfattet af reglerne i integrationsloven om boligplacering. Det betyder bl.a., at Udlændingestyrelsen bestemmer hvilken kommune, flygtningen skal bo i (dette kaldes visitering).
Når en udlænding får opholdstilladelse som flygtning, visiteres han/hun til en kommune. Den enkelte kommune kan søge om, at en flygtning i særlige tilfælde kan indkvarteres midlertidigt, indtil kommunen har fundet en passende bolig til ham/hende.
Udlændingestyrelsen udsteder administrative CPR-numre til udlændinge i forbindelse med at de første gang får en opholdstilladelse.
Udlændinge Informations Portalen (UIP) er en hjemmeside, der indeholder adgang til en række systemer til udveksling af informationer mellem myndighederne på udlændingeområdet. UIP tilgås via nyidanmark.dk.
Udlændingestyrelsen tilbyder særlig vejledning og information til kommunerne, der er relateret til styrelsens arbejdsopgaver og sagsområder. Se de forskellige tilbud til kommunerne.
I nyhedsbrevene til kommunerne og KL orienterer Udlændingestyrelsen om nye initiativer, lovændringer og praksisændringer af særlig interesse for medarbejdere i kommunerne.