Udlændingestyrelsen er under hele forløbet åben for dialog med den tilskudsmodtagende organisation.
- Når det gælder spørgsmål om økonomiske forhold, for eksempel om budget, udbetalinger, regnskab m.v., er det Kontoret for Økonomi og Indkvartering, der varetager kontakten.
- Når det gælder spørgsmål om det faglige indhold af de aktiviteter, som tilskuddet anvendes til, er det det relevante fagkontor, der varetager kontakten.
Udlændingestyrelsen vil oplyse om kontaktpersoner, men du kan også altid skrive til driftstilskud@us.dk.
Det kan aftales at afholde et opstartsmøde med deltagelse af både Kontoret for Økonomi og Indkvartering og det relevante fagkontor for at gennemgå de formelle krav og den overordnede proces, knyttet til tilskuddet, samt drøfte indholdet og økonomien, knyttet til de aktiviteter, som tilskuddet tænkes anvendt til.
Endvidere kan det aftales at holde et eller flere statusmøder i løbet af tilskudsperioden for at drøfte gennemførelsen af planlagte aktiviteter samt eventuelle ændringer eller økonomiske spørgsmål.