LGBT+ vejledning til brug i asylsystemet

Udlændingestyrelsen har udarbejdet en vejledning, som skal hjælpe personalet på landets indkvarteringssteder med at være opmærksom på og imødekomme særlige behov fra beboere på grund af deres seksuelle orientering, kønsidentitet og/eller kønskarakteristika.

LGBT+ personer udgør en sårbar gruppe, der er i særlig risiko for mistrivsel, mobning og diskrimination på indkvarteringsstederne. Derfor er det vigtigt, at personalet på indkvarteringsstederne kan bidrage til at identificere beboere med særlige behov pga. sårbarhed.

Første udgave af denne vejledning blev udarbejdet i 2020 på baggrund af den første LGBT+ handlingsplan i Danmark. Vejledningen er revideret i 2024.

Læs Udlændingestyrelsens vejledning om indkvartering af LGBT+ personer