Udlændingestyrelsen og Migrationsverket offentliggør i dag rapporterne: Uzbekistan - Fundamental Freedoms and Migration og Uzbekistan - Aspects of the Justice and Security Sector.
Rapporterne er baseret på tilgængelige skriftlige kilder og oplysninger indhentet af Udlændingestyrelsen og Migrationsverket i Sverige. Udlændingestyrelsen og Migrationverket har interviewet i alt 19 kilder i perioden december 2025 til april 2026, herunder internationale og lokale NGO’er, journalister samt forskere.
Rapporten Uzbekistan - Fundamental Freedoms and Migration indeholder oplysninger om:
- Generel baggrund og politiske reformer: Den indledende reformperiode under præsident Mirziyoyev er blevet afløst af fornyet statslig kontrol over det politiske liv.
- Religiøs praksis og religionsfrihed: Myndighederne fører omfattende kontrol med religiøs praksis. Uautoriseret religiøs aktivitet, mistanke om religiøs ekstremisme eller ikke-godkendt religiøs påklædning kan medføre strafferetlige sanktioner.
- Politiske frihedsrettigheder: Reel politisk opposition eksisterer ikke i praksis. Medier og civilsamfundsorganisationer er underlagt overvågning og censur, og kritik af myndighederne kan føre til retsforfølgelse.
- Migration og tilbagevenden: Usbekistan opmuntrer aktivt til arbejdsmigration. Hjemvendte med bestemte religiøse eller politiske profiler udsættes dog for målrettet overvågning og afhøring ved indrejse.
Hent rapporten Uzbekistan - Fundamental Freedoms and Migration
Rapporten Uzbekistan - Aspects of the Justice and Security Sector indeholder oplysninger om:
- Reformer og magtstruktur: Formelle moderniseringstiltag har ikke medført grundlæggende ændringer i magtstrukturen. Den politiske magt forbliver stærkt centraliseret.
- Retsvæsenets uafhængighed: Domstole, anklagemyndighed og politi er underlagt politisk indblanding og fungerer ikke uafhængigt i praksis.
- Korruption: Korruption og nepotisme forekommer på tværs af statsapparatet. Anti-korruptionstiltag retter sig overvejende mod lavere niveauer, mens den politiske elite i vid udstrækning er undtaget.
- Mistillid og uformel konfliktløsning: Udbredt mistillid til det officielle retssystem får dele af befolkningen til at søge konfliktløsning gennem lokale mahallaer. Dette kan begrænse adgangen til retsbeskyttelse for udsatte grupper, herunder kvinder udsat for vold i hjemmet.
Hent rapporten Uzbekistan - Aspects of the Justice and Security Sector