Ansøgningspulje til etablering og udbredelse af ung-til-ung dialog

Civilsamfundsaktører har nu mulighed for at byde ind på en ansøgningspulje til etablering og udbredelse af ung-til-ung dialog, der skal ruste unge til at sige fra over for antisemitisme og alle andre former for intolerance.

Unge skal facilitere dialogen med unge

Formålet er, at en eller flere civilsamfundsaktører etablerer og uddanner et team af ung-til-ung dialogskabere. Dialogskaberne får bl.a. til opgave at facilitere dialogmøder for unge, for derigennem at nedbryde gensidige fordomme og fremme respekt på tværs af de unges forskellige overbevisninger og livssyn. Den primære målgruppe er børn og unge i aldersgruppen 12-25 år, som mødes på grundskoler og ungdomsuddannelser.

Puljen er et led i udmøntningen af den nationale handlingsplan mod antisemitisme fra januar 2022.

Ansøgningsfristen er den 16. februar 2024.

Læs mere om puljen og hent ansøgningsmateriale her