Udlændingestyrelsens tilsyn med asylindkvarteringsoperatørerne 2023

Udlændingestyrelsen indgår årligt kontrakter med en række operatører om at drive asylcentre. Udlændingestyrelsen fører tilsyn med operatørernes varetagelse af opgaven på forskellige områder, men tilsynet er blot et af de redskaber, som Udlændingestyrelsen anvender i dialogen med operatørerne om den daglige drift af centrene. Herudover har styrelsen jævnlige operatørmøder og løbende møder, hvor operatørerne og styrelsen er i dialog om konkrete forhold.