Dette notat beskriver kort den aktuelle sikkerhedssituation i Gaza som følge af den igangværende militære konfrontation mellem Israel og Hamas, efter Hamas den 7. oktober 2023 iværksatte et koordineret angreb, der ramte civile områder og militære installationer i Israel. Notatet beskriver samtidigt den sideløbende udvikling i den humanitære situation i Gaza, herunder adgang til basale fornødenheder såsom drikkevand, madvarer, medicin og brændstof.