Strategien har tre dele - formål, ambitioner og værdier. Strategien udstikker en fælles ramme og retning ved at give svar på, hvorfor styrelsen er sat i verden (formål), hvor styrelsen skal hen (ambitioner), og hvad der skal være grundlaget for arbejdet i styrelsen (værdierne).
Navnet 'Mød Verden' har flere betydninger. Det skal forstås helt bogstaveligt, da mange af styrelsens medarbejdere hver dag møder mennesker fra hele verden – enten ansigt til ansigt eller via deres sager. Men det skal også forstås bredere, da værdierne i strategien viser, hvordan medarbejderne i styrelsen møder verden – dvs. deres kollegaer og chef, resten af medarbejderne i koncernen, samarbejdsparter, interessenter og brugere.