Kontoret for Ledelse, Kommunikation og Jura

Center for Organisation og Økonomi

Kontoret løfter centrale opgaver og projekter inden for ledelsesbetjening, kommunikation, presse og jura, der understøtter styrelsens opgaveløsning og udvikling samt medarbejdernes trivsel og kompetenceudvikling.

Som stabsfunktion understøtter kontoret med ledelses- og direktionsbetjening, herunder at omsætte behov på tværs af organisationen til konkrete handlinger og initiativer. 

Kontoret står for departementsbetjening i samarbejde med de relevante fagkontorer, herunder bl.a. koordinering og kvalitetssikring af styrelsens bidrag til ministerens besvarelse af folketingsspørgsmål og afgivelse af bemærkninger til udkast til lovforslag.

Kontoret understøtter løsningen af tværgående juridiske problemstillinger og yder juridisk sparring internt i styrelsen, herunder i form af en tværgående aktindsigtsfunktion.

Kontoret har derudover ansvaret for betjening af pressen samt styrelsens eksterne kommunikation og digitale selvbetjeningsløsninger, herunder bl.a. brugerportalen nyidanmark.dk og hjemmesiden us.dk. Kontoret står desuden for den interne, organisationsnære kommunikation bl.a. via koncernens intranet.

Kontoret er organiseret i 3 teams og er placeret i Udlændingestyrelsens hoveddomicil i Næstved.