Kontoret for Indkvarteringsvilkår og Ukraine 

Center for Asyl

 

Kontoret er ansvarlig for Udlændingestyrelsens generelle og konkrete juridiske og administrative opgaver vedrørende indkvartering, forsørgelse og vilkår for asylansøgere, mens de får deres asylsag behandlet i Danmark.

Kontoret har det overordnede ansvar for strategi for og drift af landets asylcentre, ligesom kontoret også koordinerer og tilrettelægger bl.a. opgaven med at føre tilsyn med eksterne operatørers drift af asylcentre.

Kontoret er ansvarlig for behandlingen af sager om opholdstilladelse efter Ukraine-særloven og at fordele nytilkomne flygtninge og fordrevne fra Ukraine til landets kommuner, når de får opholdstilladelse.

Derudover behandler kontoret sager om bl.a. asylansøgeres mulighed for at tage beskæftigelse og blive privat indkvarteret, sundhedsbehandling af og sociale foranstaltninger til asylansøgere mv. Endelig yder kontoret sekretariatsbistand til Udlændingenævnet i en række sager vedrørende motivationsfremmende foranstaltninger.

Kontoret er organiseret i to enheder og en række faglige teams, inklusiv ledelsesteamet, og er placeret i Center Sandholm i Birkerød.