Koncern It har ansvaret for drift, vedligeholdelse og videreudvikling af Udlændinge- og Integrationsministeriets systemportefølje. Systemporteføljen omfatter ca. 150 it-systemer, hvoraf 80 er fagsystemer specifikt udviklet til udlændinge- og integrationsområdet.
Koncern It er organiseret i 4 enheder med i alt omkring 100 medarbejdere, som tilsammen løfter opgaver inden for drift og support, program- og projektledelse, systemforvaltning, udvikling samt strategi og styring.
Koncern It er organisatorisk en del af Udlændingestyrelsen, og kontoret er placeret i Adelgade i København.