Enheden løfter opgaver og projekter, der understøtter Udlændingestyrelsens daglige drift, interne servicefunktioner og anvendelse af it-løsninger.
Enheden er forretningsansvarlig for og håndterer koordineringen af en række af styrelsens tværgående it-løsninger og fungerer som bindeled til både Koncern It og Statens It. Derudover sikrer enheden, at de rette forretningsrepræsentanter inddrages i forbindelse med udviklings- og testopgaver. Enheden bidrager desuden til forvaltningen af et antal it-systemer.
Enheden har derudover ansvaret for styring og udførsel af en række praktiske og administrative funktioner på tværs af styrelsens lokationer, herunder koordinering og opfølgning på facility management-opgaver, styring af telefoniløsning, udlevering og registrering af it-udstyr, adgangsrettigheder samt administration af Udlændingestyrelsens arkivsagsløsning.
Enheden er organiseret i to teams og er placeret i Udlændingestyrelsens hoveddomicil i Næstved.