Udlændingestyrelsen åbner nyt asylcenter

25-03-2022
Indkvartering

Set i lyset af den nuværende situation er det fortsat nødvendigt med yderligere kapacitet i indkvarteringssystemet. Udlændingestyrelsen åbner derfor  et nyt asylcenter, Center Skalstrup, i Roskilde Kommune i weekenden den 26.-27. marts 2022.

Det nye center skal navnlig huse personer, der er udrejst af Ukraine som følge af den russiske invasion af Ukraine.

Det er Udlændingestyrelsens opgave at stå for indkvartering og forsørgelse til asylansøgere og udlændinge, som ikke har lovligt ophold i Danmark.

Den daglige drift af Center Skalstrup vil blive varetaget af Røde Kors. Centeret vil være bemandet i dagtimerne.

Udlændingestyrelsen forventer flere åbninger i den kommende tid.