Udlændingestyrelsen lukker asylcenter

I forbindelse med tilstrømningen af fordrevne fra Ukraine, som følge af den russiske invasion af landet, åbnede Udlændingestyrelsen den 13. marts 2022 asylcentret Center Dokkedal, beliggende i Aalborg Kommune.

Kontrakten med udlejeren af Center Dokkedal udløber medio juli 2022 og vil ikke blive forlænget. Udlændingestyrelsen lukker herefter centret.

Udlændingestyrelsen vurderer hele tiden behovet for indkvarteringskapacitet i lyset af den aktuelle situation, herunder om der bør ske tilpasninger eller udvidelser. Det vurderes, at der er tilstrækkelig indkvarteringskapacitet på trods af lukningen af Center Dokkedal.