Udlændingestyrelsens direktør Niels Henrik Larsen kommenterer på kritik i medierne af styrelsens sagsbehandling af sager om opholdstilladelse til syriske statsborgere.
”Der har i den senere tid været rejst kritik af Udlændingestyrelsens behandling af sager om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser til syriske statsborgere fra Damaskus og Rif-Damaskus.
Det er vigtigt, at der er tillid til udlændingemyndighedernes sagsbehandling, og vi skal i Udlændingestyrelsen kunne stå på mål for kvaliteten af vores arbejde. Det mener jeg også, at vi kan.
Den seneste tids medieomtale bygger efter min opfattelse på en række misforståelser, som jeg finder anledning til at kommentere nærmere på for at tydeliggøre, hvordan vi arbejder, og hvad disse sager nærmere handler om.
Det følger af lovgivningen, at Udlændingestyrelsen løbende skal undersøge og vurdere, om der er grundlag for at inddrage eller nægte at forlænge opholdstilladelsen til udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse som flygtninge i Danmark. Dette gælder for alle typer af opholdstilladelse til flygtninge.
Udlændingestyrelsens aktuelle revurdering af asylgrundlaget drejer sig alene om sager vedrørende personer fra Damaskus og Rif-Damaskus, der er meddelt midlertidig opholdstilladelse på baggrund af de generelle forhold i Syrien, mens de udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse på baggrund af et individuelt asylmotiv, alle fortsat vurderes at have behov for beskyttelse og dermed fortsat vil have opholdstilladelse i Danmark.
Flygtningenævnets formand har forleden kommenteret på regelgrundlaget og beskrevet den praksis, som de konkrete sager behandles efter, herunder at der i alle sager i forbindelse med sagsbehandlingen sker en ny vurdering af, om udlændingen måtte have et konkret asylmotiv, der i dag kan begrunde opholdstilladelse for den enkelte, nu hvor de generelle forhold ikke længere i sig selv kan begrunde beskyttelse i Danmark, eller om der i øvrigt er grunde til, at opholdstilladelsen ikke skal inddrages eller nægtes forlænget. Se kommentaren her: https://fln.dk/da/Nyheder/Nyhedsarkiv/2021/20042021. Jeg vil derfor ikke her knytte nærmere kommentarer hertil.
En særskilt del af kritikken i medierne går på Udlændingestyrelsens opgave med at indhente baggrundsoplysninger til brug for sagsbehandlingen af sager om asyl og validiteten af de baggrundsoplysninger, som Udlændingestyrelsen konkret har anvendt i disse sager.
Der er navnlig udtalt kritik af to af Udlændingestyrelsens rapporter; en fact finding rapport fra 2019 og en landerapport fra 2020.
Rapporterne kan læses her:
Kritikken synes at bunde i en grundlæggende misforståelse af dels rapporternes indhold i sig selv, dels den måde, hvorpå de anvendes i sagsbehandlingen.
Rapporterne er udarbejdet af Udlændingestyrelsens Kontor for Landedokumentation, der har til opgave helt generelt at skaffe relevante oplysninger til brug for styrelsens sagsbehandling, navnlig på asylområdet, men også mere generelt på hele udlændingeområdet.
Medarbejderne fra dette kontor er ikke ansvarlige for sagsbehandlingen af de konkrete udlændingesager, der alle afgøres i de relevante fagkontorer.
Kontoret for Landedokumentation arbejder – som resten af Udlændingestyrelsen også gør – ud fra den grundlæggende præmis, at alle relevante oplysninger objektivt skal lægges frem og vurderes. Dette gælder også vores indhentelse og brug af baggrundsoplysninger.
Det fremgår udtrykkeligt af begge rapporter, at rapporterne ikke giver eller skal foregive at give et komplet billede af alle forhold i Syrien, og at de skal læses i sammenhæng med den øvrige baggrundsinformation, der findes om forholdene dér.
Ingen af rapporterne konkluderer noget om, hvorvidt eller i givet fald hvordan oplysningerne måtte have betydning for asylsagsbehandlingen i Udlændingestyrelsen. Dette står også eksplicit i selve rapporterne. Det er meget afgørende for Udlændingestyrelsen, at indhentelse af baggrundsoplysninger sker på en måde, hvor dem, der indhenter, ikke også vurderer, hvad det skal betyde for de konkrete sager og vores praksis. I det hele taget er rapporternes formål kun at fremstille information – relevant, nuanceret og objektivt – for de sagsbehandlende kontorer, for andre relevante myndigheder og for offentligheden. Og rapporterne står ikke alene, men indgår i det samlede billede af baggrundsoplysninger, der anvendes i sagsbehandlingen.
Og derfor har vi heller ikke på nogen måde brugt kildernes udsagn som et udtryk for en vurdering af, at de selv skulle mene noget om, hvorvidt det var sikkert for alle at tage tilbage til Syrien, at der er stabilt i Damaskus eller lignende udsagn, som har været omtalt i medierne.
Rapporterne har således, sammen med øvrige baggrundsoplysninger, indgået i grundlaget for Udlændingestyrelsens samlede vurdering af, at de generelle forhold i Damaskus og senest Rif-Damaskus nu er af en sådan ændret karakter, at der ikke længere er grundlag for at meddele opholdstilladelse efter bestemmelsen om midlertidigt beskyttelsesbehov i udlændingelovens § 7 stk. 3.
Rapporterne – og styrelsens sagsbehandling – er derimod ikke på nogen måde et udtryk for, at situationen i Damaskus og Rif-Damaskus er sådan, at alle nu kan vende tilbage til disse områder i Syrien. Og som tidligere nævnt sker der i alle sager en ny vurdering af, om den enkelte udlænding kan gives opholdstilladelse på andet grundlag, herunder om pågældende har et individuelt og aktuelt asylmotiv. Og det er tilfældet i en række af de sager, hvor Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse.”
Til baggrund: Fakta om Udlændingestyrelsens indhentelse af baggrundsoplysninger
Udlændingestyrelsens Kontor for Landedokumentation er et videns- og dokumentationskontor, der løbende tilvejebringer baggrundsoplysninger, som blandt andet anvendes til behandling af ansøgninger om ophold i Danmark. Arbejdet er adskilt fra det asylretlige arbejde og følger den metodiske standard, som EASO (European Asylum Support Office) har fastlagt, og som kan læses her: https://www.easo.europa.eu/information-analysis/country-origin-information/coi-methodology-and-guides
Rapporterne fra kontoret beskriver aktuelle tematiske forhold i lande, hvor asylansøgere kommer fra, i en afgrænset tidsperiode. For alle rapporter udarbejdet af kontoret gælder – hvilket også fremgår af rapporterne - at:
Fact-finding rapporter er resultatet af konkrete rejser, også kaldet missioner, til konkrete lande, hvor forhold undersøges. Notater er rapporter udarbejdet efter samme metode, men indebærer ikke rejser til det pågældende område. Alle rapporter og notater gør brug af både mundtlige og skriftlige kilder, og alle rapporter gennemgår et peer-review før offentliggørelse. Når det er muligt, foretages der yderligere kvalitetssikring af rapporterne ved, at andre lande foretager peer-reviewet; det er i 2020/2021 blandt andet udført af Belgien, Norge, Sverige og EASO i forbindelse med rapporter udgivet af kontoret.
Publikationerne udarbejdes endvidere på engelsk for at sikre, at øvrige lande kan gøre brug af rapporterne samt give mulighed for international videndeling og kritik. Alt baggrundsmateriale, som tilvejebringes af Kontoret for Landedokumentation, offentliggøres på www.nyidanmark.dk med henblik på at understøtte alle udlændingemyndighederne samt sikre transparens i forhold til den bredere offentlighed.
Denne nyhed er overflyttet fra det tidligere uim.dk og er dateret med den oprindelige publiceringsdato.
