Ekstremisme og antidemokratisk påvirkning

Her kan du læse, hvordan CDE forstår termerne ”ekstremisme” og ”antidemokratisk påvirkning”. 

Ekstremisme defineres i den nationale handlingsplan fra 2016 på denne måde: 

Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legitimere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med. 

Ekstremistiske miljøer og ideer er endvidere ofte karakteriseret ved: 

  • Forenklede verdensopfattelser og fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller 
    samfundsforhold ses som truende.
  • Lukkethed og fokus på et opfattet modsætningsforhold mellem 'os' og 'dem'.
  • Handlinger og værdier som modarbejder eller underminerer demokrati og 
    grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.  

Antidemokratisk påvirkning er tæt forbundet med ekstremisme og omfatter handlinger og praksisser, som ikke nødvendigvis er strafbare, men som modarbejder eller underminerer demokrati samt grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Det kan for eksempel være handlinger, der forsøger at hindre mennesker i at stemme ved valg, ytre sig frit eller deltage i samfundslivet, samt systematisk pres, trusler eller desinformation, der undergraver tilliden til domstole, myndigheder og andre demokratiske institutioner. Hensynet til demokrati og grundlæggende rettigheder er beskrevet i folkeoplysningsloven, friskoleloven og loven om 
forbud mod visse donationer.