Udlændinge- og integrationsministeren har, efter indstilling fra Udlændingestyrelsens Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme, herefter CDE, truffet afgørelse om, at organisationen Fond Podderzhki i Zashchity Prav Sootechestvennikov, Prozhivayushchikh za Rubezhom/Фонд поддержки и защиты прав соотечественников, проживающих за рубежом, herefter Pravfond, skal optages på forbudslisten mod modtagelse af donationer, jf. donationslovens § 2, stk. 1 (lov nr. 414 af 13. marts 2021 om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer).
Pravfond er en russisk, statsstøttet organisation, hvis officielle formål er at yde juridisk bistand og anden nødvendig støtte til russiske statsborgere i udlandet.
CDE har undersøgt Pravfond og på den baggrund indstillet, at ministeren træffer afgørelse om at optage organisationen på forbudslisten mod modtagelse af donationer. CDE har således vurderet, at der er sandsynlighed for, at Pravfond fortsat har til hensigt at donere til modtagere i Danmark, samt at organisationen modarbejder og underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
Der er ved afgørelsen bl.a. lagt vægt på;
I foråret og sommeren 2025 bragte DR.dk og Information begge artikler vedrørende Pravfond og russiske påvirkningskampagner i Danmark. Artiklerne bekræfter det billede, som CDE har af Pravfond.
Optagelsen af Pravfond på forbudslisten mod modtagelse af donationer, hvilket sker fra dags dato, indebærer, at det fremover ikke er tilladt for danske modtagere at modtage donationer fra organisationen, der enkeltvis eller tilsammen overstiger 10.000 kr. indenfor 1 år.
CDE vil 4 år efter optagelsen af Pravfond foretage en ny vurdering af, om betingelserne for at optage Pravfond på forbudslisten fortsat er opfyldt.
Henvendelser fra pressen kan rettes til Udlændingestyrelsens presseteam.
Indlæser formular...