Det Regionale Netværk

 

Det Regionale Netværk er et landsdækkende netværk for formidlere af reglerne på udlændingeområdet, hvor Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) løbende tager rundt i Danmark for at orientere om ny lovgivning mv.

I netværket orienterer Udlændingestyrelsen og SIRI om aktuelle og planlagte initiativer på udlændingeområdet, fx ændringer i udlændingeloven, nye servicetiltag eller lignende.

På grund af Corona-situationen afholdes møderne i Det Regionale Netværk pt. virtuelt.

Formål

De overordnede formål med Det Regionale Netværk er,

at formidlere af reglerne på udlændingeområdet i hele landet løbende kan modtage relevant information om bl.a. ny lovgivning direkte fra Udlændingestyrelsen og SIRI,

at formidlere af reglerne på udlændingeområdet i hele landet kan stille spørgsmål og give feedback direkte til Udlændingestyrelsen og SIRI.

Hvem deltager?

Det Regionale Netværk er rettet mod alle, der i det daglige fungerer som formidlere af reglerne på udlændingeområdet. Det er fx kommunale integrationsmedarbejdere, jobcentermedarbejdere, asylcenterpersonale, frivillige mv. Netværket kan også være relevant for repræsentanter for indvandrerforeninger m.fl.

Kommende møder

Nærmere information om kommende møder følger.

Vil du være med?

Du kan tilmelde dig Det Regionale Netværks mailliste ved at skrive til adressen regionalenetvaerk@us.dk

Ved at tilmelde dig Det Regionale Netværk giver du samtykke til, at Udlændingestyrelsen indsamler og behandler de oplysninger om dig, som er nødvendige for at kunne administrere netværket. Læs mere om vores behandling af dine personoplysninger og dine rettigheder

Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at afmelde dig netværket. Du kan afmelde dig ved at skrive til regionalenetvaerk@us.dk

Har du forslag til emner?

Udlændingestyrelsen vil meget gerne have idéer til emner, som deltagerne ønsker belyst ved møderne. Så skriv til os på adressen regionalenetvaerk@us.dk